Udu-tromme medium fra DOYEK UDS1

• Keramik 
• Lille størrelse 
• Forskellige tonehøjder på kroppen
• Producent: DOYEK
• Vægt: 1,5 kg
• Bredde: 31 cm
• Diameter 23,5 cm
• Leveres med polstret taske og sort ring (cirkel)

Hos nogle afrikanske stammer, i Indien og også i Iran bruges lerkrukker som percussion. Lerkrukken, der dels er idiofon og dels aerofon, er den samme krukke, som traditionelt er blevet brugt til at bære og opbevare vand, men som også har haft funktion som musikinstrument. Trods sin enkle form har den store muligheder for at spille mange forskellige slags rytmer.

Kuzeh (Iran)
I Baluchistan spilles to kuzeh-krukker sammen med et metalfad. Denne kombination, det ældste idiofone instrument i Baluchistan, er kendt som kuzak & tal. Kuzeh spilles aldrig alene, men altid sammen med et fad. Spilleren kan ændre tonehøjden ved at hælde vand i lerkrukkerne.

Kuzeh fra Kerman er tenformet og uden håndgreb. Den fremstilles i små og store størrelser til at akkompagnere folkesange. På grund af den ujævne bund bruger spilleren særlige holdere eller holder den med hænderne eller benene.

Siden umindelige tider har den hvide lerkrukke været udbredt i provinsen Hormozgan. Denne krukke, der kaldes jahleh, er helt rund og kugleformet. Når man spiller jahleh, slår den ene håndflade lodret på halsen, mens den anden hånd slår på kroppen. Klangen fra halsen er fyldig, mens klangen fra kroppen er forholdsvis tør. Kombinationen af disse to klange er fantastisk. Jahleh spilles alene eller sammen i en gruppe, men hver spiller bruger aldrig mere end én jahleh ad gangen. Der hældes ikke vand i jahleh, da der ikke er behov for at ændre tonehøjden.

Nigeria (udu)
Ordet udu betyder både keramik og fred på igbo-sproget (igboerne er et folk i det sydøstlige Nigeria). Instrumentet har mange forskellige navne i Nigeria, afhængigt af stammeområdet og de ceremonier, det bruges ved. "Abang mbre" eller "krukke til at spille på" er det navn, det oftest får. Keramikken og andre hellige genstande bliver et medium for ånder, forfædre og guder. Igboerne beder og ofrer foran dem for at behage ånderne og bede dem om hjælp og vejledning. Under disse ritualer anses udu-trommernes dybe, betagende klange for at være "forfædrenes stemmer". Traditionelt er det kun igbo-kvinder, der fremstiller udu-trommer og anden keramik, da pottemageri er for farligt for mænd. Det nødvendige ler indsamles på hellige steder. En mands tilstedeværelse på disse hemmelige steder ville være en alvorlig forseelse og gøre ham impotent. I dag lovpriser lyden af de musikalske krukker Gud i kirkerne, fordi de fleste igboer i dag er kristne. Selv mændene spiller nu frygtløst på instrumentet for at underholde publikum på barer.

Indien (ghatam)
Ghatam betyder krukke på sanskrit og er et af de ældste percussioninstrumenter i den karnatiske musik i Sydindien. Dets modstykke i Rajasthan er kendt som madga og pani mataqa (vandkrukke). Selvom ghatam har samme form som en almindelig indisk lerkrukke til husholdningsbrug, er den fremstillet specielt til at blive spillet som instrument.
Spilleren bruger fingrene, tommelfingrene, håndfladerne og håndroden til at slå på ghatammens yderside. Den egner sig også til hurtige rytmiske mønstre.

Mange berømte percussionister verden over har bemærket instrumentets fredfyldte og mystiske klang. Hvad angår traditionel iransk musik, har kuzeh for nylig fundet vej til markante positioner i forskellige musikalske blandinger, som spilles af nogle moderne bands, hvorved lyden af kuzeh høres oftere og oftere.

Sideløbende med kuzeh-byggere i mange forskellige lande er iranske håndværkere i de senere år også begyndt at fremstille deres egne som en ny erfaring. Kuzeh er som musikinstrument med sine særlige egenskaber og muligheder utvivlsomt stadig langt fra kendt af mange musikere i landet. Vores mål er derfor at introducere og udbrede den så bredt som muligt ved at fremstille et større udvalg af krukker med højere musikalsk kvalitet og tilbyde dem til dem, der interesserer sig for krukker, især percussionister.