Vigtige tyrkiske strengeinstrumenter

Strengeinstrumenter spiller en vigtig rolle i mange tyrkiske musiktraditioner. De findes i både kunstmusik, folkemusik og moderne genrer og rummer et stort udvalg af klange og spilleteknikker. Tyrkiske strengeinstrumenter omfatter instrumenter, der knipses med fingre eller plekter, slås an med små køller eller spilles med bue.

Der findes mange tyrkiske instrumenter med strenge. Blandt kendte eksempler er tanbur, lavta, qanun, saz-bağlama, cümbüş, tyrkisk oud og forskellige former for kemençe. Nogle forbindes især med klassisk tyrkisk musik, mens andre har en fremtrædende plads i regionale folkemusiktraditioner, blandt andet ved Sortehavet.

Om tyrkiske strengeinstrumenter

Fælles for strengeinstrumenterne er, at lyden opstår, når en spændt streng sættes i vibration. Det kan ske med et plekter, en finger, en bue eller små køller. Buen er derfor vigtig for strygeinstrumenter som kemençe og yaylı tanbur, men den bruges ikke til alle strengeinstrumenter.

En traditionel bue kan have hestehår spændt mellem frø og spids, men længde, form og greb varierer efter instrument og spillestil. Hver instrumentfamilie kræver sin egen teknik, og læring bliver lettere med rolig øvelse, god kropsholdning og vejledning, når det er muligt. Her er tre kendte eksempler:

Kemençe

Kemençe er navnet på flere beslægtede tyrkiske strygeinstrumenter. Karadeniz kemençesi fra Sortehavsregionen har normalt tre strenge og en smal, bådformet krop og bruges ofte til dans og regional folkemusik. Den klassiske kemençe, som også kaldes armudi kemençe, har en anden konstruktion og spilleteknik og hører hjemme i klassisk tyrkisk musik. Instrumenterne kan bygges af flere forskellige træsorter.

Tanbur

Tanbur er en langhalset lut med en vigtig plads i klassisk tyrkisk musik. Den traditionelle tanbur har en træbygget resonanskasse og spilles normalt med plekter. Yaylı tanbur er en senere strygevariant, som spilles med bue; nogle modeller har en metalresonator, der minder om cümbüşens. Tanbur og cümbüş er dog forskellige instrumentfamilier og bør ikke bruges som synonymer.

Saz-bağlama

Bağlama er en familie af langhalsede lutter, der bruges bredt i tyrkisk folkemusik. Instrumenterne har forskellige størrelser, stemninger og regionale navne. De kan spilles med plekter eller med fingrene; den fingerbaserede teknik kaldes şelpe. Mange moderne bağlamaer har syv metalstrenge fordelt i tre kor, men strengemateriale og opbygning varierer efter model og tradition.

Hos Sala Muzik ønsker vi at dele viden om tyrkiske instrumenter og deres forskellige traditioner. Følg os for flere artikler om opbygning, klang og spilleteknik.

Du vil måske også synes om: Sådan stemmer du en irsk bouzouki