Sådan spiller du lut og tyrkisk lavta

Lut er både navnet på en stor instrumentfamilie og på bestemte europæiske historiske instrumenter. Familien omfatter lang- og korthalsede strengeinstrumenter med en resonanskasse og strenge, der løber parallelt med klangbunden. Nogle har bånd, andre er båndløse. Den europæiske renæssance- og baroklut blomstrede især fra 1500- til 1700-tallet. I tyrkisk musik bruges den beslægtede, båndede lavta, mens den båndløse oud har sin egen arabiske og tyrkiske tradition.

Om lut og tyrkisk lavta

Den tyrkiske lavta blev tydelig i osmannisk kunstmusik i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, selv om beslægtede lutter har en langt ældre historie. Lavtaen har bundne bånd, en skålformet trækrop og spilles normalt med plekter. Den må ikke forveksles med den europæiske renæssancelut eller oud. Kroppen er ikke lavet af læder; den bygges af træstave med en klangbund af træ. Antal strenge eller kor, mensur, bånd og stemning varierer. På tyrkisk kan en lavtaspiller kaldes lavtavî.

Den europæiske lut og oud er historisk og sprogligt beslægtede, men udviklede forskellige kroppe, båndsystemer, stemninger og teknikker. Renæssancelut blev brugt til solo, sangledsagelse og ensembler, og i barokken kunne lut, teorbe og beslægtede basinstrumenter indgå i basso continuo. En lutspiller kunne realisere harmonier ud fra en generalbas. Instrumenternes akustiske lyd er ofte mere intim end moderne guitarers, men lydstyrken afhænger af størrelse, rum, teknik og konstruktion.

Er det svært at spille lut?

Sværhedsgraden afhænger af, hvilken luttype du mener. Europæisk renæssancelut, baroklut, tyrkisk lavta og oud kræver forskellige stemninger og højrehåndsteknikker. Mange kor skal stemmes omhyggeligt, og tarm- eller syntetiske strenge kan reagere på temperatur og fugtighed. Instrumentet er ikke nødvendigvis et af verdens »sværeste«, men begynderen har stor fordel af en lærer, der kender den konkrete tradition.

Begynd med korrekt siddestilling, instrumentstøtte, stemning og et afslappet anslag. Lær strengenes eller korenes navne og øv korte mønstre langsomt. På europæisk lut arbejder man typisk med fingerspil; på tyrkisk lavta bruges plekter. En lærer kan hjælpe med håndvinkel og undgå unødig spænding. Øg øvetiden gradvist, og stop ved vedvarende smerte, følelsesløshed eller svaghed. Få også instrumentets strenghøjde, bånd og stemmeskruer kontrolleret, hvis det føles unødigt tungt at spille.

Sådan begynder du at spille

Tyrkisk lavta spilles normalt med et fleksibelt plekter. Historisk blev der anvendt naturmaterialer, herunder skildpaddeskjold, men handel med havskildpaddeprodukter er reguleret eller forbudt mange steder; moderne kunststof er det sikre og ansvarlige valg. Renæssance- og baroklut spilles med højre hånds fingre, ikke kun tommel og pegefinger. Teknikken varierer efter periode, repertoire og lærer.

Siddestillingen skal holde instrumentet stabilt uden at løfte skulderen eller bøje håndleddet kraftigt. En fodskammel kan bruges, men den er ikke nødvendig for alle og kan belaste hofte eller ryg ved forkert højde. Prøv i stedet en passende stol, støtte eller rem efter lærerens anvisning. Målet er fri vejrtrækning og afslappede hænder, ikke én universel position.

Når du sammenligner instrumenter, bør du kontrollere den konkrete type, stemning, antal kor, mensur, bånd, byggematerialer og medfølgende etui. Produktudvalg, specifikationer, priser og lagerstatus kan ændre sig; se den aktuelle produktside og spørg en lærer eller erfaren instrumentbygger, hvis du er i tvivl.

 Du vil måske også synes om: Hvad er en lut? Alt, du bør vide

 Du vil måske også synes om: Sådan spiller du oud: en gratis videoserie