Hvem er Mehmet Caymaz?

Kildebemærkning: Denne profil sammenfatter Mehmet Caymaz' egen beretning om sit liv og arbejde. Biografiske oplysninger og beskrivelser af hans arbejdsmetoder gengives som hans beretning og ikke som uafhængigt verificerede påstande.

Fra skomagerfaget til musikken

Caymaz fortæller, at han blev født i 1963 i Hacıabdullah i Niğde og flyttede til Ankara som 13-årig. Han beskriver, hvordan han blev skomagerlærling efter at have undersøgt flere mulige fag og senere fortsatte med at arbejde som skomager i Istanbul.

Ifølge hans beretning blev hans interesse for musik vakt igen, da han hørte en oud blive spillet i nærheden af værkstedet. Han blev medlem af en forening for tyrkisk kunstmusik, anskaffede sin første oud og brugte tid på at lære instrumentet at kende. Senere vendte han tilbage til musikken, mens han drev et skoreparationsværksted, og begyndte at undersøge konstruktionen af oud- og bağlama-instrumenter.

Begyndelsen på instrumentbyggeriet

Caymaz fortæller, at han byggede sin første bağlama i sit skoværksted. Derefter anskaffede han værktøj og materialer til instrumentbygning, arbejdede med begge fag i en periode og koncentrerede sig til sidst om at bygge oud. Kontakten med andre byggere gav ham mulighed for at iagttage forskellige værkstedsmetoder og videreudvikle sin egen proces.

Han beskriver, hvordan han byggede klassiske ouds og eksperimenterede med forskellige skåldybder, elektroakustiske udformninger, plektre, værkstedsværktøj og produktionsjigs. Beskrivelserne dokumenterer hans egen praksis; specifikationer og konstruktionsvalg kan variere mellem byggere og instrumenter.

Design og værkstedspraksis

• Klassiske og alternative oud-kroppe
• Elektroakustiske oud-designs
• Forme, jigs og manuelt værkstedsudstyr
• Prototyper af plektre med forskellig tykkelse og fleksibilitet
• Dokumentation af materialer og produktionsoplysninger for de enkelte instrumenter

Caymaz beskriver også, hvordan han delte værkstedskendskab og fremstillede forme eller skåle til andre byggere. Artiklen hævder ikke, at én metode er universel eller bedre end andre; opsætning, mål, materialer og akustiske resultater afhænger af det enkelte design og byggerens proces.

Oud-forme og valg af træ

I Caymaz' arbejdsmetode fastlægger en oud-form skålens længde, bredde, dybde og symmetri. Et prøveinstrument kan bruges til at vurdere resultatet, før formen anvendes igen. Han bemærker, at forme kan fremstilles af MDF, krydsfiner eller andre træbaserede materialer.

Til skålens ribber, dæk, hals, gribebræt og stemmeskruer lægger han vægt på åretegning, tæthed, stabilitet, bearbejdningsegenskaber og tørring. Passende tørretid og mål varierer med træsort, udskæring, opbevaringsforhold og den tiltænkte del. Byggere bør kontrollere fugt og stabilitet med egnede værkstedsmetoder frem for at stole på én visuel eller uformel test.

Skål, hals og dæk

Caymaz beskriver, hvordan skålens ribber formes med kontrolleret varme, tilpasses formen og får lov til at hvile mellem arbejdsfaserne. Temperatur, tykkelse og bøjningstid skal tilpasses træsorten og emnet; der findes ikke én indstilling, som er sikker for alle træsorter.

Halsens justering, stolens geometri, strengespændingen og strengehøjden påvirker tilsammen spilbarhed og konstruktion. Gran og ceder er blandt de træsorter, der bruges til oud-dæk, men tykkelse og afstivning bør bestemmes ud fra det konkrete materiale og design. Nøjagtige mål bør komme fra byggeren af det enkelte instrument.

Opsætning, strenge og plektrum

Stabil stemning afhænger af korrekt tilpassede stemmeskruer, egnede strenge og gradvis, jævn spænding. Strengehøjde og stolhøjde skal vurderes sammen med halsvinkel, mensur, strengespænding og spillerens teknik. Mål, der fungerer på én oud, bør ikke automatisk overføres til en anden.

Valget af strenge og plektrum påvirker respons og spillefornemmelse. Spillere bør følge instrumentbyggerens anbefalede stemning og strengespænding og kontakte en kvalificeret reparatør, hvis ouden får revner, løse samlinger, kraftig raslen eller ustabile stemmeskruer.

Valg og pleje af en oud

Hver oud kan være forskellig i respons, balance og spillefornemmelse. Sammenlign det enkelte instruments mensur, strengehøjde, stemning, materialer og tilstand, før du vælger. Bed om muligt en erfaren spiller eller instrumentbygger om at vurdere, om opsætningen passer til det ønskede repertoire og den ønskede teknik.

Brug et støttende etui, undgå længere tids påvirkning fra varme eller fugt, og efterlad ikke instrumentet i en varm bil. Opbevar det i et stabilt indendørsmiljø, og spørg byggeren om passende luftfugtighed, rengøring og vedligeholdelse for netop den oud.

At lære håndværket

Caymaz fremstiller instrumentbygning som et langsigtet håndværk, der udvikles gennem observation, gentagen øvelse og omhyggelig vurdering. Lærlinge bør lære sikker brug af værktøj, materialeforberedelse, opmåling, reparationsetik og dokumentation og samtidig sammenligne metoder fra mere end én pålidelig kilde. Påstande om akustik eller konstruktion bør afprøves på det enkelte instrument frem for at blive behandlet som universelle regler.