Fra makam til dastgah: en guide til tyrkisk og persisk musiks melodiske modi

Tyrkiske makamer og persiske (iranske) makamer, også kendt som dastgaher, er begge systemer af melodiske modi, der bruges i deres respektive kulturers traditionelle klassiske musik. Selvom de har visse ligheder, adskiller de sig markant i struktur, tilgang og opførelsespraksis.

1. Terminologi:

   • I tyrkisk musik bruges betegnelsen "makam", mens persisk musik bruger "dastgah".

2. Struktur:

   • Tyrkiske makamer bygger primært på et hierarkisk system af tetrakorder (firetonige segmenter) og pentakorder (femtonige segmenter), som kombineres til en bestemt melodisk struktur. Systemet rummer omkring 100 makamer, hvoraf nogle er mere udbredte end andre.
   • Persiske dastgaher bygger på syv primære dastgaher, hver med egne melodiske kendetegn, motiver og gusheher (korte melodiske fraser). De suppleres af fem sekundære avazer (modi), så systemet samlet beskrives med 12 primære og sekundære modi.

3. Mikrotoner og intervaller:

   • Både tyrkiske og persiske systemer bruger mikrotonale intervaller, som muliggør finere toneafstande end i almindelig vestlig ligesvævende temperatur. Brugen af disse nuancer og de konkrete intervaller er dog forskellige i de to traditioner.

4. Modulation:

   • I tyrkisk musik er modulation mellem makamer almindelig og gør det muligt at bevæge sig fra én makam til en anden inden for samme værk.
   • I persisk musik ligger fokus ofte på at udvikle det melodiske stof inden for den valgte dastgah eller avaz. Modulation kan dog forekomme mellem beslægtede dastgaher eller avazer.

5. Opførelse og improvisation:

   • Improvisation spiller en vigtig rolle i både tyrkisk og persisk musik. Tyrkisk musik har improvisationsformen "taksim", en instrumental solo, der ofte indleder eller forbinder komponerede afsnit. I persisk musik bruges beslægtede improvisatoriske praksisser, herunder vokal eller instrumental avaz inden for dastgahens rammer.
   • Persisk klassisk musik bygger ofte på en radif, en samling gusheher, der danner grundlag for improvisation og komposition i dastgah-systemet. Musikeren bruger radifen som udgangspunkt for en selvstændig fortolkning.

6. Instrumenter:

   • Tyrkisk og persisk musik har hver deres karakteristiske instrumenter og deler også beslægtede instrumentfamilier som ney og kamancheh. Spilleteknik, konstruktion og stemning kan variere betydeligt mellem traditionerne.

Sammenfattende har tyrkiske makamer og persiske dastgaher ligheder gennem deres modale opbygning og mikrotonale nuancer, men de er særskilte systemer med forskellige tilgange til melodisk udvikling, improvisation og opførelsespraksis.

Læs mere om tyrkisk makam: Guide til tyrkisk makam