Alt om tyrkisk saz og bağlama

Saz er en bred tyrkisk betegnelse for musikinstrument og bruges ofte specifikt om bağlama-familien af langhalsede lutter. Familien har historiske forbindelser til kopuz og andre instrumenter fra Anatolien, Centralasien og det østlige Middelhav. I dag har bağlama en central rolle i tyrkisk folkemusik, aşık-traditionen, moderne arrangementer og musik fra forskellige regionale og religiøse miljøer.

Hvad kendetegner tyrkisk saz?

Tyrkisk saz er ikke én standardmodel, men en familie med forskellige størrelser, halslængder, registre og stemninger. Blandt modellerne findes cura, kort- og langhalset bağlama, tambura og divan sazı. De fleste bağlamaer har tre strengekor og i alt seks eller syv strenge, men andre opsætninger forekommer. Divan sazı er en stor, dybt klingende model; antallet af strenge og bånd varierer efter bygger, periode og spillestil. En beskrivelse som »12-strenget« er derfor ikke en generel regel for familiens største instrument.

Kort- og langhalset bağlama adskiller sig i mensur, båndplacering, almindelige stemninger og repertoire. Antallet af bundne bånd er ikke fast og kan afspejle både lokal praksis og det tonesystem, instrumentet er bygget til. Divan sazı har et dybere register end en almindelig bağlama, mens cura normalt ligger lysere. Tonehøjden kan ikke afgøres alene ud fra antallet af bånd eller strenge.

Du vil måske også synes om: Sådan stemmer du en langhalset saz-bağlama

Hvilket træ er bedst til tyrkisk saz?

Der findes ikke én træsort, som altid er bedst. En bağlamas skål, klangbund og hals har forskellige mekaniske opgaver, og resultatet afhænger af træets kvalitet, tørring, udskæring, afstivning og hele instrumentets opsætning. Skålen kan blandt andet fremstilles af morbær, valnød, mahogni, enebær eller ahorn. Klangbunden er ofte gran, men andre egnede nåletræer bruges også. Halsen kræver stabilt, velkrydret træ. Popler og andre lettere sorter kan fungere i bestemte konstruktioner og bør ikke afvises alene på artsnavnet.

Træet skal have et passende og stabilt fugtindhold, men naturlig lufttørring er ikke automatisk bedre end professionel ovntørring. Begge metoder kan give godt eller dårligt resultat afhængigt af styring og efterlagring. Undgå hjemmelavet »brænding« eller direkte varme, som kan give revner og indre spændinger. På en tyrkisk saz bør du kontrollere rette hals, solide limsamlinger, jævn klangbund, stabil stol og præcis båndplacering frem for kun at spørge efter en bestemt træsort.

Hvordan spiller man tyrkisk bağlama-saz?

Begynd med at vælge en kort- eller langhalset model, som passer til den stemning og det repertoire, du vil lære. Få instrumentet sat korrekt op, og lær den valgte düzen-stemning af en lærer eller en pålidelig metode. Stem gradvist med en reference, og undgå at stramme en ukendt streng direkte op til en tone uden at kontrollere oktav og anbefalet strengestyrke.

Grundteknikken omfatter afslappet siddestilling, præcis venstrehånd, rent båndtryk og kontrolleret plekterføring, ofte kaldet tezene. Nogle regionale stilarter bruger også fingerteknik som şelpe. Øv korte rytmiske mønstre og melodier langsomt, og lyt til erfarne udøvere for at forstå ornamentik og frasering. En lærer kan rette håndstilling og teknik tidligt; velstruktureret onlineundervisning kan supplere, men bør passe til samme halslængde og stemning som dit instrument.

Du vil måske også synes om: Råd til køb af elektrisk saz

Kendte tyrkiske saz-kunstnere

Anatolien rummer mange bağlama- og aşık-traditioner. Følgende tre musikere er vigtige indgange til forskellige repertoire- og spillestile:

• Âşık Veysel Şatıroğlu (1894–1973): Digter, sanger og sazspiller fra Şarkışla i Sivas-provinsen. Han mistede synet som barn efter kopper og lærte siden saz. Hans værker forener aşık-traditionens poesi med personlige refleksioner over natur, kærlighed og menneskeliv. »Kara Toprak« er blandt hans mest kendte sange.
• Neşet Ertaş (1938–2012): Sanger, komponist og bağlamaspiller fra Kırşehir, tæt knyttet til den centralanatolske abdal-tradition. Han lærte tidligt musik af sin far, Muharrem Ertaş, og optrådte ved bryllupper og senere på scener og indspilninger. Tilnavnet Bozkırın Tezenesi betyder omtrent »steppens plekter«.

• Muhlis Akarsu (1948–1993): Sanger, digter og sazspiller fra Kangal i Sivas-provinsen og en fremtrædende kunstner i Alevi-Bektaşi-musikmiljøet. Han fortolkede tekster fra blandt andre Pir Sultan Abdal og skrev og komponerede også eget materiale. Han blev dræbt under brandattentatet på Madımak-hotellet i Sivas i 1993.

Du vil måske også synes om: Forskellen på kort- og langhalset bağlama-saz